I 2018 er der i finanslovsforslaget afsat hele 21,06 milliarder kroner til betaling til EU, hvilket svarer til ca. 3.750 kr. per dansker uanset alder. Dette er en stigning fra 2017 på 6,5 procent og hele 12,1 procent siden 2016. EU-medlemskabet bliver altså dyrere og dyrere.

Godt nok får vi godt halvdelen tilbage i form af diverse EU-projekter og tilskudsordninger, som vi ikke har indflydelse på.  Dette efterlader et forventet nettounderskud på ca. 10 mia., hvilket forventes at stige i de kommende år.  Der er altså masser at penge at spare på en dansk udmeldelse af EU.

EU har ændret sig markant siden danskerne i en folkeafstemning i 1972 stemte ja til at melde sig ind i det, som dengang hed EF. Da man samtidig skulle være 20 år for at have stemmeret, så betyder dette, at der i dag ikke er nogen under 65 år, som har været med til at stemme om EU-medlemskabet. Alligevel er det alle danskere, som i dag lever under EU. Derfor bør danskernes også spørges igen, så alle kan give deres mening til kende om det EU, som vi kender i dag, og som ser markant anderledes ud, end det EF danskerne stemte om i 1972.

Det har ingen indflydelse på den økonomiske vækst, om et land er med i EU eller ej. Det er konklusionen i en økonomisk undersøgelse fra Syddansk Universitet. Forskerne har sammenlignet væksten i alle EU-lande fra 1961 til 2015 med de velstående lande i den vestlige samarbejdsorganisation OECD uden at finde belæg for, at EU-medlemskabet skulle have øget EU-landenes velstand.